Nem og hurtig adgang til boligoplysninger direkte i Outlook

Tilgå aktuelle oplysninger om danske bygninger og boliger fra dit mailprogram

Skærmbillede af Boligtjek
Skærmbillede af BoligTjek

BoligTjek - Din genvej til Data

Med tilføjelsesprogrammet BoligTjek til Microsoft Outlook kan du let foretage opslag i Bygnings- & Boligregistret (BBR) og Matrikelregisteret uden at skulle forlade dit mailprogram. BoligTjek giver hurtigt et overblik over netop de oplysninger, der relevante for din forretning.

Fleksibilitet

BoligTjek giver mulighed for at tilgå mere end 300 forskellige datapunkter om danske bygninger, boliger, grunde og matrikler. Det vil som oftest ikke være alle datapunkter, der er lige relevante, så i stedet skræddersyer vi systemet, så det passer til netop jeres informationsbehov.

  • Grundareal
  • Antal værelser
  • Udnyttelse af tagetage
  • Antal lejemål
  • Køkken- & badeforhold
  • Fredningsstatus
  • Opførselsår
  • Byggematerialer

Flere datakilder

En af de helt store fordele ved BoligTjek er systemets evne til at kombinere oplysninger fra forskellige datakilder. På nuværende tidspunkt er det muligt at sammenkoble data fra Bygnings- & Boligregistret og Matrikelregistret. Dette giver bl.a. mulighed for at beregne det samlede areal for grunde, der består af flere matrikler. Fremadrettet er det planen at tilbyde muligheden for også at inkludere data fra Ejerfortegnelsen (EJF) og offentlige ejendomsvurderinger.

Dynamisk

Informationsbehovet afhænger i mange tilfælde af den pågældende boligtype; ved lejligheder er det samlede kælderareal ofte ikke relevant, mens kælderens udnyttelsesmuligheder er meget relevante ved eksempelvis parcelhuse. Derfor giver BoligTjek mulighed for såkaldte dynamiske resultater, der tilpasser de valgte datapunkter til boligtypen.

Skærmbillede af BoligTjek
Skærmbillede af BoligTjek. Større bolig

Høj Hastighed

BoligTjek gør det muligt at tilgå boligoplysninger på et øjeblik. Ved at benytte en såkaldt API-adgang er det muligt at hente specifikke oplysninger direkte fra de relevante registrer. Dermed spares både tid og ressourcer.

Intelligent Søgning

Ved at implementere BBR’s søgefunktion er det muligt at foretage opslag med ukomplette adresser. Det vil sige, at man blot behøver at indtaste de oplysninger, der er nødvendige for at udpege en unik bolig. Hvis man eksempelvis ønsker oplysninger om adressen ”Blomstergade 9A 6400 Sønderborg”, så skriver man blot ”blomstergade 9a”, da disse oplysninger er tilstrækkelige for at udpege adressen.

Let at intallere og bruge

BoligTjek bygger på Microsofts VSTO-teknologi, hvilket giver en tæt og intuitiv integration med Microsoft Outlook. Hvis man er bekendt med Outlooks standardfunktioner, vil man derfor hurtig blive fortrolig med BoligTjek. Samtidig sikres en strømlinet proces for både installation og opdateringer.

Løbende Support & Vedligeholdelse

Informationsbehov kan ændre sig med tiden, så det er afgørende, at ens IT-systemer kan følge med. Derfor tilbyder vi løbende support og vedligeholdelse af jeres BoligTjek-løsning. Derudover sørger vi selvfølgelig for, at BoligTjek tilpasses eventuelle ændringer hos relevante dataudbydere (Udviklings- og forenklingsstyrelsen, Geodatastyrelsen, Vurderingsstyrelsen m.fl.).

Lyder det som noget for jer?

Lad os få en snak om jeres behov og finde en løsning, der passer til lige netop jer. Udfyld dine oplysninger i formularen til højre, så vender vi tilbage hurtigst muligt.